Kredsturnering 2. afd. i Vest

 

2. runde af kredsturneringen i kreds vest blev spillet i strålende solskin, og næsten ingen vind. En dejlig ændring i forhold til 1. runde i Holbæk. :-)

Der var 36 spillere på banen, der kæmpede sig flot op og ned af Kalundborgs kuperede bane. Specielt på bag-ni skulle der lægges kræfter i, når vognene skulle skubbes op ad bakke.

 

Kalundborg Golfklub stod for et glimrende arrangement, og havde sørget for fat der var for-caddies alle de relevante steder. Stor ros til Kalundborg, og alle de frivillige hjælpere, for deres indsats.

 

Næste runde er i Odsherred golfklub d. 25 juni, hvor vi håber på lige så godt vejr, og endnu flere deltagere. Alle deltagere fik en invitation med hjem, så der allerede nu kan sættes et stort kryds i kalenderen.