4. runde af JDT i Holbæk

Så blev fjerde, og sidste runde, af JDT 2018 afviklet.

Holbæk Golfklub lagde bane til, og som altid i Holbæk, blæste det en del, men ellers
artede vejret sig fint.

Banen stod flot, når man tager den varme og tørre sommer i betragtning.

Det blev spillet i godt tempo, så efter cirka 4½ time var alle i hus.
Da det var afslutning, og der var gunstart, betød det at der var rigtig
mange til præmie uddelingen, hvilket gør det noget mere festligt.
Der var også mange præmier der skulle uddeles. 
24 medaljer og lige så mange pokaler skulle finde deres ejer.

Tak til de frivillige i Holbæk, der hjalp til, og tak til restauranten for
at tage så pænt imod os alle.

Til sidst en stor tak til alle jer spillere der har været med i år.
Det er en fornøjelse at se jer ude på banen, og en fornøjelse
at være sammen med jer.

Vi håber at se jer igen næste år.

Billeder fra dagen kan ses her